headerimage
Velkommen til Modelbanen Litra.dk

Boostersystemet på Modelbanen Litra.dk

Har man en mindre bane med kørsel af få lokomotiver, kan fx. Intelliboxen eller tilsvarende styreboks være tilstrækkelig. Her er der strøm nok til formålet.

Når modelbanen får en vis størrelse og der ønskes kørsel med flere lokomotiver, vil behovet for at anskaffe en eller flere boostere opstå, for at kunne få mere strøm til drift end fx. Intelliboxen kan levere.

Her er en beskrivelse af de anvendte boostere på Modelbanen Litra.dk.

Som beskrevet i afsnittet "Grundlæggende beskrivelse af banen", er der anvendt optokoblere og seperate strømforsyninger til Intelliboxen og boostere.

Gennerel beskrivelse

Hent en PDF fil med beskrivelse, diagrammer og printtegninger her.

I denne beskrivelse er der også en oversigttegning over tilslutningerne af de forskellige enheder.

Boosterdriver

Her kan hentes diagram og printtegning over boosterdriveren. Der skal kun anvendes 1 boosterdriver. Boosterdriverens opgave er at tilpasse signalet fra fx. Intelliboxen til de efterfølgende boostere. Der kan tilsluttes mange boostere til driveren. Klik for at hente diagram- og printtegning her.

Kort beskrivelse af driverens funktion: Når signalet fra fx. Intellibox tilføres indgangen på driveren, vil udgangen til boosterne blive aktiv. Et relæ på driveren tilkobler udgangen og 2 stk. LED lyser, således at brugeren kan se, at driveren er aktiv. Lyser der kun 1 stk. LED, er der en fasefejl. Ingen lys i LED er driveren frakoblet.

Booster

Boosteren er en enkel konstruktion. Derved holdes udgiften til fremstillingen nede. Railcom tilbagemelding er ikke mulig. Anvender man PC styring af banen, skulle dette Railcom tilbagemeldingssystem ikke være nødvendig.

Hent diagram og printtegning af boosteren her.

Kortslutningsbeskyttelse

Der vil altid på modelbanen ske en kortslutning. Lokomotiv eller vogn afspores og kortslutter sporet. Ved fabriksfremstillede boostere vil en kortslutning få fx. Intelliboxen til at afbryde forbindelsen til banen og alle lok standser. Ved mindre anlæg er det mindre generende, men har man et større anlæg, kan det være noget tidskrævende at finde den opståede kortslutning.

På Modelbanen Litra.dk er anvendt en måske simpel form for kortslutningsbeskyttelse. Selve banen er opdelt i sektioner. Forsyningen til disse sektioner fra boosteren går gennem en autolampe på 12V 21W. Sker der en kortslutning på en sektion, lyser lampen til sektionen op og lokomotivet stopper. Nu er det nemt at lokalisere den sektion, hvor kortslutning er. Intelliboxen kobler ikke ud og alle andre lokomotiver fortsætter driften. Se mere om forbindelsen til disse lamper på den "Generelle beskrivelse". På sidste side er der forbindelsesdiagram.