Tilbagemeldingsbus S88 med besatmelder

Skal modelbanen styres med et eller andet PC program, som fx Windigipet, skal der installeres et eller
andet tilbagemeldingssystem, således PC programmet kan få de nødvendige informationer fra anlægget.

S88 bus

Tilbagemeldingssystemet vil i mange tilfælde være S88 systemet. Dette system blev lanceret for
mange år siden af Märklin. Systemet kan i de fleste tilfælde tilsluttes direkte til den digitale styring, der
anvendes til modelbanen fx Intelliboxen. Mange af disse digitale styringer har stik til S88 bussen.

Styreboksen holder dermed øje med, om der er nogle sektioner, der er optaget og sender besked til PCen. Styreboksen bruger derfor hele tiden kræfter til denne opgave.

Direkte tilslutning til PC

Der findes også en anden metode. Informationerne fra S88 modulerne kan sendes direkte til PCen, således at den digitale styreboks ikke skal ofre tid og kræfter på dette arbejde. Der skal dog anvendes et interface med eget internt program. Dette interface tilsluttes PC’ens USB. Det er der anvendt på Modelbanen Litra.dk.

Dette interface/overgangsmodul bliver kaldt:

HSI-S88 modul

HSI-S88 anvender samme kommunikations protokol som Litfinskis HSI-S88 og kan derfor samarbejde
med de fleste styreprogrammer som fx Windigipet. Hvis der anvendes ”Gør det selv” programmer, kan
denne protokol ligeledes anvendes.
En anden fordel ved anvendelsen af HSI-S88 interfacet er, at interfacet kun kræver tid fra den tilsluttede
PC, når der sker en ændring på en eller flere af de tilsluttede indgange. Derved får PC’en frigjort tid til
andet arbejde.

Udgange på HSI-S88

Litfinskis HSI-S88 modul har i alt 3 udgangsporte. Disse porte er benævnt Venstre, Midt og Højre.
Til HSI-S88 interfacet kan der tilsluttes max 31 moduler med hver 16 indgange. Desuden kan de 31
moduler fordeles på portene. Der kan tilsluttes 31 antal S88 moduler, uanset om der anvendes en eller
alle porte. Dette giver i alt 496 indgange.
Det her beskrevne HSI-S88 modul har kun 2 porte, venstre og højre.
Desuden er udgangene både med skrueklemmer og RJ45 stik.

HSI-S88-USB-Opto system

Forbindelsen fra PC føres fra en USB port til en FTDI 232 der omsætter signalet til 5V logik signal.
Signalet føres derefter til selve HSI-S88 modulet. Efter HSI-S88 modulet er der optokoblere, således signalet bliver galvanisk adskilt fra PCen. Sikkerheden for ødelæggelse af PC er derfor maksimal. Efter optokoblerne er der en driver til forsyning af selve S88 bussen.
Spændingen til HSI-S88 frem til optokoblerne fås fra USB porten via FTDI323 modulet. Spændingen efter optokoblerne til driver og S88 bus fås fra en seperat 5V strømforsyning fra fx en udtjent PC.

S88-med strømdetekt modul

S88 modulet består af 16 indgange med strømdetekt, således det kan anvendes til både 2 skinne
og 3 skinne. Ved 3 skinne skal midterlederen inddeles i sektioner. Hver sektion tilsluttes modulet.
Forbindelsen er valgfrit mellem skrueklemmer og RJ45 kabel.

S88 med skinnestrengs forbindelse

Ved Märklin anlæg kan tilbagemeldingen også etableres ved at isolere den ene skinnestring og tilslutte den til indgangen på S88 modulet. Ønsker man dette, skal der anvendes andre typer af S88 moduler. Der skal ikke være strømmålere på modulerne. Optokoblere, diodebro og 2 modstande kan undværes. Ændringen kan med lidt snilde udføres på de S88 moduler, der har strømmålere. Men et andet print uden strømmåler, er sikkert at foretrække. Som omtalt i den "Skematiske oversigt" er der dog lidt ulemper derved. Der findes dog en metode til hjælp på problemet. Denne metode er omtalt som "Diode princippet". Jeg har ikke selv afprøvet dette.

Forbindelser mellem S88 modulerne

På det sidste S88 modul monteres en modstand på 100kΩ mellem GND og ”data fra næste modul”.
Husk. Der kan max tilsluttes 31 moduler med 16 indgange til HSI-S88. DVS eller 62 moduler med
8 indgange.
Det er valgfrit at anvende skrueklemmer med ledning eller RJ45 kabler. Tegningen viser venstre
udgang. Højre udgang kan ligeledes anvendes. Dog max 31 moduler i alt.

Hent en samlet beskrivels og diagram her

HEX fil til PIC kredsen på HSI-S88 hentes her.

Der er ligeledes en skematisk oversigt over tilslutning af både 2 og 3 skinne systemer. Hent den her.

S88 hjælpeprogram

Jeg har udviklet et program til hjælp ved installation og test af S88 modulerne. Herunder er vist skærmbilledet af programmet:

Når S88 systemet afprøves, skal teksten i monitorruden kun ændre sig, når der sker et skift på indgangen. Hvis teksten skifter konstant i monitorruden, er der fejl i systemet. Indgangen med fejl vil skifte fra RØD til GRØN. Programmet er kun udviklet til at klare op til 192 indgange.

Hen installationsfilen til programmet her.