Hjem > Styreprincip

Styreprincip

 

Styreprincip

Da jeg har haft dårlige erfaringer med reperation af Intellibox'en, besluttede jeg mig til, at mit system af forskellige digitalt og elektronisk tilbehør skulle fremstilles således, at risikoen for ødelæggelse af bl.a. Intellibox'en skulle være på et absolut minimum.

Af Intellibox'ens udgange benyttes kun udgangen til programmeringssporet. Hovedsporet bliver forsynet fra boostere. Boosterne får signal fra Intellibox'ens boosterudgang til DCC.  Mellem Intellibox'en og boostere sidder en enhed med optokobler. En obtokobler har ingen direkte elektrisk forbindelse mellem indgang og udgang. Signalet overføres som lys i selve optokobleren. Se mere om boosterne i afsnittet om "Booster".

Windigipet og andre lignende programmer skal have et tilbagemeldingssystem. Jeg anvender S88 systemet. Dette system består hovedsagelig af 2 dele. Del 1 er HSI-S88 modulet. Det tilsluttes PCen via USB. I dette modul er der en indgangsdel, der er tilsluttet USB. Denne del forsynes gennem USB kablet. Udgangsdelen er tilsluttet de efterfølgende S88 moduler. Indgangsdelen og udgangsdelen er adskilt med optokoblere. Derfor skal udgangsdelen have sin egen strømforsyning. Denne strømforsyning forsyner også de efterfølgende S88 moduler. Der er to udgange til S88. Se mere derom i fanen HSI-S88/S88 tilbagemeldingssystem.

Dekodere til sporskifter og andet er ligeledes bygget således, der er maximalt sikkerhed imod ødelæggelse af Intellibox'en. Normalt indeholder dekodere fra "dyre" fabrikanter både en strømforsyning og signaltilpasning. Her har jeg valgt at fremstille et modul med signaltilpasning og strømforsyning til samtlige dekodere på anlægget. Jeg har valgt at kalde dette modul for en DCC driver. Denne driver får sit digitale signal gennem en optokobler. Fra DCC driveren føres en treleder rundt til samtlige dekodere på anlægget. Disse dekodere behøver derfor hverken indbygget strømforsyning eller signaltilpasning og kan derfor fremstilles enklere og til en lavere pris.

Powered by CMSimple| Template: ge-webdesign.de| html| css| Login